sunflowerJeg er en 44-årig kvinde som er dybt fascineret af hvordan vi som mennesker formes gennem livet af vores relationer, (eller mangel på samme) – omstændigheder og livsvilkår. Og ikke news mindst hvor meget der – heldigvis- er at hente, når vi forholder os til det der fylder, og måske ligefrem står i vejen, for at vores liv kan folde sig mere ud.

Jeg tror på at vi ikke altid kan, eller skal, løse alting – men at det kan gøre hele forskellen at forholde os til vores historie/vilkår. Når vi tør kigge på noget og forholde os til det, opstår muligheden for både accept og forandring. Det kan vi have brug for støtte til at gøre. Vi kan have brug for en, der guider os til at erfare, at vi rent faktisk har ressourcerne til at håndtere selv svære situationer/ livskriser. Det er en stor befrielse og øget styrke, at nå frem til den erkendelse. Der bliver mere plads til at livsglæden kan pible frem.

I min verden er det at bruge nogle timers terapi på sig selv, en lige så naturlig del af livet som at tage på wellnessophold, eller en tur i svømmehallen, for at få løsnet spændinger/opnå større velvære. Det fysiske og psykiske, ved vi indvirker på hinanden og har brug for at kunne arbejde sammen, som tænderne i et tandhjul. Tøv derfor ikke med at news ville lære dig selv bedre at kende – fysisk såvel som psykisk, det er langtidsholdbar investering – med et sikkert afkast!

Selv går jeg jævnligt i supervision og egenterapi, samt deltager i relevante kurser for mit fagområde. For mig er det en indlejret selvfølgelighed, ift at arbejde med andre menneskers vigtige temaer. Kun ved at jeg løbende forholder mig, til mine personlige udfordringer, samt får professionel sparring på de problemstillinger jeg arbejder med, kan jeg (for)blive en terapeut, du tør læne dig op af.